Tak fordi i læser med!
Jeg er ung mand på 21 år, der startede med at træne da jeg var 15 år gammel. Jeg trænede og jeg trænede og der skete intet. Jeg kunne fortælle jer en lang historie, men det ville være spild af jeres tid. Da jeg startede på gymnasiet, kan jeg huske at en af mine venner havde fået tydelige resultater. Han havde altid været meget tynd, men nu var han muskuløs. Han var slet ikke så stor at man mistænkte ham for at have taget steroider, men han var markeret og veltrænet. Sådan ville jeg også se ud. Han fortalte mig dét, som jeg havde læst så mange steder. “Det hele handler om kosten,” sagde han. Jeg var ikke vant til at spise særlig meget, tværtimod. Efter at have læst utallige komplicerede træningsguides prøvede jeg mig frem, men der skete ikke så meget. Først efter lang tid fandt jeg ud af hvad det hele drejede sig om. Hård træning og et kalorieoverskud. Pludselig begyndte der at ske noget. Jeg fik komplimenter fra venner og familie. Det var uvant for mig, men en ekstremt fed følelse. Jeg vil hurtigt fortælle jer at jeg ikke ligner en af de store bodybuildere, slet ikke faktisk. Men jeg gik fra 60 kg til 80 på 2,5 år, og har aldrig haft mere overskud. Det at få resultater med det som man brænder for er en fantastisk følelse! Nu vil jeg fortælle hvordan.